Lene Langballe

Add Headings and they will appear in your table of contents.

Velkommen til min hjemmeside! 


Musik har altid fyldt meget i mit liv, helt fra min barndom. Mit første instrument var blokfløjten, som jeg spillede på overalt i huset, i haven og hvor jeg kunne komme til det. Spilleglæden og begejstringen ved at at lytte sig frem til melodier, temaer, lære noder var en leg og ideen om en dag at uddanne mig til professionel musik tog langsom form, selvom andre interesser som heste og arkæologi også fyldte. Musikken fyldte, og en dag var jeg optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, en rejse begyndte. Min vej har været fuld af overraskelser og omveje, der har ført til nye ting som bl.a. 5 år i Italien, hvor jeg studerede blokfløjte og opdagede zinken. Senere til Basel i Schweiz, hvor jeg studerede i 4 år, mens jeg boede i Frankrig, og efter knap 10 år i udlandet søgte jeg igen mod Danmark, hvor jeg stadig bor. I mange år har jeg været aktiv i koncertmiljøet med både zink og blokfløjte, selvom zinken har fyldt mest i perioder.


At rejse er en stor del af livet som freelance-musiker, men jeg spiller også en del koncerter i Danmark, og som specialiseret i renæssance- og barokmusik er det naturligt at samarbejde med såvel barokorkestre som kammerensembler. Det er meget priviligeret at få mulighed for at spille med større ensembler bestående af solister, kor og orkester, men arbejdet med kammermusik har altid haft en særlig plads i mit hjerte.


Jeg sætter utrolig stor pris på selve det at være musiker! Det er et fantastisk priviligium at samarbejde med dygtige og inspirerende mennesker og have mulighed for at give publikum særlige og smukke oplevelser.


Hjerteligt velkommen.